Holte Kirkes Børne-, Junior- og Pigekor

Børnekoret i Holte Kirke blev etableret i august i 2019 og har været en succes lige siden den allerførste dag. Aktuelt er der ca. 40 tilmeldte børn, som er fordelt på børnekoret (1-2. kl.), juniorkoret (3-5. kl.) og Pigekoret (6. klasse og opefter).

Der er ingen krav om nogen forkundskaber for at deltage i koret. Alle børn kan nemlig lære at synge.

Korprøverne foregår i Holte Kirkes Sognegård.

Korarbejdet organiseret i tre kor:

Børnekoret for børn i 1-2. klasse             Tirsdage kl. 14.30-15.20

Juniorkoret for børn i 3-5. klasse            Torsdage kl. 14.45-15.45

Pigekoret for børn fra 6-7. klasse            Tirsdage kl. 15.30-16.30

 

Børnene i 1-2. klasse fra skolen på Rønnebærvej bliver fulgt til kor med en frivillig

korhyrdeordning blandt forældrene. Efter korprøven bliver børnene fulgt tilbage til SFO'en.

 

I Holte Kirkes Kor arbejder vi med et bredt sammensat repertoire:

Klassisk og rytmisk, salmer og sange. Udover at synge, danser vi og

spiller på rytmeinstrumenter. Det er nemlig vigtigt at få hele

kroppen med, når man synger. Og så skal det være sjovt og hyggeligt

at gå til kor!

Det traditionelle korarbejde bliver suppleret med et varieret udbud

af aktiviteter så som koncerter med akkompagnement af

professionelle musikere, videooptagelser, workshops, korstævner

m.m. Herudover medvirker korene selvfølgelig en gang imellem ved

gudstjenester i Holte Kirke.

Korleder er kirkens organist Henrik Schrøder, som er uddannet organist og kordirigent på hhv. Det jyske Musikkonservatorium og Det kgl. danske Musikkonservatorium og har mangeårig erfaring med ledelse  af børnekor.

 

Børnekoret

Holte Kirkes Børnekor (Tilmelding sæson 2024-25)

Juniorkoret

Holte Kirkes Juniorkor (Tilmelding sæson 2024-25)

Pigekoret

Holte Kirkes Juniorkor (Tilmelding sæson 2024-25)

Det er gratis at gå til kor i Holte Kirke.

Har du spørgsmål, så kontakt korleder Henrik Schrøder. – Eller mød op og få et indtryk af, hvad korarbejdet går ud på. 

Organist og korleder Henrik Schrøder

Telefon: 51 84 02 22

Mail: henrikschroder@outlook.dk