03/04/2025 0 Kommentarer
Sogneudflugt
Sogneudflugt

PRIS 200 pr. person
Tilmelding senest den 8. maj til kirkekontoret.
mail: nyholte.sogn@km.dk eller tlf: 45422177
Betaling opkræves, når din deltagelse bekræftes.
Årets sogneudflugt begynder kl. 9 med afgang fra Holte Kirke. Turen går sydpå til Maribo Domkirke, beliggende ned til Søndersø i Maribo på Lolland.

Maribo Domkirke blev bygget i det 15. århundrede som domkirke for bispedømmet Lolland-Falster. Kirken er en evangelisk-luthersk dansk folkekirke. Kirkeskibet stod færdigt i 1420. Det oprindelige kirketårn stammer fra år 1500. I det 18. århundrede blev tårnet revet ned og genopbygget. Maribo Domkirke er opført i gotisk stil og var oprindeligt en Birgitinsk klosterkirke. Byggeriet blev igangsat på initiativ af Den hellige Birgitta af Sverige. Under reformationen blev klosteret sekulariseret. I år 1924 blev klosterkirken til bispesæde. Selve klosteret er i dag kun bevaret som simple ruiner. Disse befinder sig vest for kirken. Et af domkirkens mest iøjnefaldende særkendetegn er det nybyggede kirketårn fra 1740. Kirken har en typisk dansk trappegavl og facade af røde teglsten. Hertil kommer tre kirkeskibe og en lys og venlig kalkfarve indvendigt.

Kun koret er dekoreret med vægmalerier. Størstedelen af kirkens inventar stammer fra grundlæggelsen. Døbefond, alter og prædikestol stammer dog fra barokken. Den værdifulde alterkalk fra det 15. århundrede med indgraverede scener af Kristi Lidelse formodes at have været en gave fra Dronning Magrethe d. I.

Efter rundvisning i domkirken kører vi til Hotel Søpark i Maribo, hvor vi skal indtage vor frokostanretning. Efter en kop kaffe kører vi til Femern-byggeriet ved Rødbyhavn, hvor vi skal besøge det nyåbnede udsigtspunkt Pilen, hvorfra der er en unik udsigt fra første parket til det omfattende tunnelbyggeri

Pilen er en gradvist stigende 217 meter lang rampe, den samme længde som et af de elementer, som tunnelen bliver bygget med, og slutter i en spids i retning mod Tyskland. Rampens højeste punkt bliver 24 meter over det omgivende landskab. Udover den flotte udsigt til arbejdet på den 18 kilometer lange sænketunnel, bliver besøget på Pilen en oplevelse i sig selv.

Anlægget af Femern Bælt-forbindelsen blev besluttet i 2011. Det skete blandt andet på baggrund af de gode erfaringer fra en sænketunnel på Øresundsforbindelsen, og fordi en sænketunnel har en række fordele frem for en bro. I modsætning til en bro er en tunnel ikke påvirket af vind og vejr, og den påvirker ikke det omkringliggende miljø, når den er færdig. En boret tunnel viste sig at være en meget dyr og risikabel løsning, da undergrunden ikke er velegnet til at bore i. Målt på økonomi, miljøhensyn og risiko var en sænketunnel derfor, den optimale løsning. Når sænketunnelles er færdiganlagt i 2029 vil den være verdens længste sænketunnel.
Kl. 16 kører vi tilbage til Holte, hvor vi ankommer ca. kl. 18.

Kommentarer